Senest opdateret 1. februar 2021
Produkter og tjenester udbydes af:
Katrine Ydegaard
Nordic Wildcrafting Academy
Halkvej 130
6100 Haderslev
CVR 33 92 87 93
Tlf. 20 95 38 86
PRISER
Alle priser er i danske kroner inkl. moms, med mindre andet er oplyst. Der er ingen betalingsgebyrer.
FORBEHOLD
Der tages forbehold for trykfejl, prisfejl, moms- og afgiftsændringer.
AFVIKLING, ÆNDRING OG AFLYSNING
1:1 sessioner
Nordic Wildcrafting Academy har ret til med 24 timers varsel at ændre tidspunktet for købte ydelser/sessioner. Ved 1:1 sessioner fastlægges et nyt tidspunkt dog efter aftale mellem parterne. Ændringer giver ikke ret til hel eller delvis tilbagebetaling af betalte beløb.
Nordic Wildcrafting Academy har ret til at aflyse købte ydelser/sessioner mod tilbagebetaling af den del af det betalte beløb, som dækker den/de aflyste ydelse(r)/session(er). Nordic Wildcrafting Academy kan vælge, men er ikke forpligtet til, at tilbyde at erstatte den/de aflyste ydelse(r)/session(er) med nye efter nærmere aftale. Siger du ja til et evt. tilbud om erstatningsydelser/-sessioner, har du ikke også ret til tilbagebetaling.
Du er selv ansvarlig for at møde eller ringe op eller logge på på de aftalte/meddelte tider, og for at du har en velfungerende telefon- og/eller internet forbindelse samt en aktiv e-mail konto med tilpassede spamfiltre. Du er selv ansvarlig for at oplyse dine til enhver tid aktuelle telefonnumre og e-mail adresser. Oplysningerne skal gives skriftligt på ovennævnte e-mail adresse.
Bliver du forhindret i at møde til den aftalte tid, hvad enten der er online eller på en aftalt adresse, skal du melde afbud 24 timer før aftalen finder sted. Er du tilmeldt eksamen, er fristen 14 dage. Ved udeblivelse uden afbud afregnes fuld pris for aftalen. Har du booket en gratis, afklarende samtale skal du ligeledes melde afbud. Udebliver du fra en sådan, opkræves gebyr på 595 kr.
Workshops, kurser, foredrag og events som afholdes fysisk
Framelding ved mindre end 1 måned til afholdelse kræves 50% i gebyr. Ved mindre end 14 dage til afholdelse gives der ingen refusion. Dog er du, efter skriftlig aftale med os, velkommen til at overdrage din plads til en anden.
I tilfælde af, at der er tildelt et bonusprodukt i forbindelse med et køb, debiteres prisen for bonusproduktet ved refusion. Er prisen for bonusproduktet højere end det beløb der skal krediteres, udstedes en faktura på det resterende beløb.
RETTIGHEDER
Nordic Wildcrafting Academy har alle rettigheder til leverede ydelser og produkter, hvad enten de er live, digitale eller trykte. Ved køb opnås alene en brugsret til det købte. Brugsretten er personlig. Det købte må kun anvendes til eget brug. Det købte skal behandles fortroligt og må ikke udleveres eller videregives til tredjemand.
Det købte må ikke anvendes til andre formål end det, hvortil det er købt, herunder må det købte særligt ikke anvendes kommercielt i direkte eller indirekte konkurrence med Nordic Wildcrafting Academy’s virksomhed. Nordic Wildcrafting Academy’s, Solrose’s og Katrine Ydegaards navne må ikke anvendes i reklame- eller referenceøjemed uden skriftlig tilladelse. Såfremt det købte eller Nordic Wildcrafting Academy’s, Solrose’s og Katrine Ydegaards navne anvendes i strid med denne bestemmelse, er Nordic Wildcrafting Academy berettiget til en bod på 100.000 (hundrede tusinde) kr. pr. overtrædelse. Såfremt der er tale om en fortsættende overtrædelse beregnes en ny konventionalbod for hver påbegyndt måned.
Nordic Wildcrafting Academy er også berettiget til at få overtrædelsen stoppet ved fogedforbud uden sikkerhedsstillelse.
DISCLAIMER
Anbefalingerne på Katrine Ydegaards blog, i digitale produkter, på uddannelser og i personlig rådgivning er kun beregnet til information. De kan ikke erstatte lægefaglig rådgivning eller behandling. Katrine Ydegaard kan ikke drages til ansvar for direkte eller indirekte skader eller gener, som er opstået efter brug eller misbrug af dette indhold. Katrine Ydegaard har ingen økonomiske interesser, affilliates, procenter, aktier og lign. i de kosttilskud, produkter, butikker m.m., som hun anbefaler.
ANSVARSBEGRÆNSNING
Ethvert erstatningsansvar, som Nordic Wildcrafting Academy og /eller Katrine Ydegaard måtte pådrage sig i relation til de købte ydelser og produkter er begrænset til direkte skade og tab. Nordic Wildcrafting Academy og /eller Katrine Ydegaard skal under ingen omstændigheder være ansvarlig for indirekte skade eller tab. Ansvarsfraskrivelsen for indirekte skade og tab gælder uanset arten af erstatningsansvar, og uanset om Nordic Wildcrafting Academy og /eller Katrine Ydegaard har handlet simpelt uagtsomt. Nordic Wildcrafting Academy’s og /eller Katrine Ydegaards erstatningsansvar for direkte skade og tab er begrænset til 50 % af prisen på den ydelse eller det produkt, som erstatningsansvaret vedrører.
BETALING OG BETALINGSBETINGELSER
Alle priser er i danske kroner (DKK) inkl. moms. Du kan betale med VisaDankort, American Express eller Mastercard. Du modtager straks efter købet en faktura på email til den opgivne emailadresse. Vi gemmer aldrig dine kortnumre, udløbsdato eller kontrolcifre.
Ved kortbetaling er du selv ansvarlig for at give os besked, hvis du får nyt kort. Besked skal gives skriftligt på ovennævnte e-mail adresse.
Foredrag, mentorforløb, VIP dag, online-forløb, og andre kurser/workshops skal betales fuldt ud ved aftalens indgåelse. Dog kan vi træffe særlig aftale om ratebetaling mod et administrationstillæg. Aftale om ratebetaling skal være skriftlig. Alle rater skal være betalt før ydelsens opstart, medmindre andet aftales skriftligt. Uanset hvilken betalingsform som aftales, er aftalen/tilmeldingen endeligt bindende. Ved salg af nogle produkter er ratebetaling angivet som betalingsmulighed. Her frafalder administrationstillægget.
Uanset den valgte betalingsmetode, forpligter du dig til at betale det fulde beløb for produktet, også hvis du vælger at springe fra et længere forløb, uanset årsagen hertil.
Behandlinger betales i forbindelse med ydelsen. Der kan betales kontant eller med MobilePay.
Forsinket eller udebleven betaling kan ikke anses for gyldig opsigelse/ophævelse af aftalen.
Ved forsinket/udebleven betaling tillægges morarente i henhold til Rentelovens regler.
LEVERING OG FORTRYDELSESRET FOR DIGITALE PRODUKTER
Hvis du er forbruger, har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos Nordic Wildcrafting Academy. Fortrydelsesretten gælder dog ikke levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, eller levering af plomberede lyd- og billedoptagelser, produkter eller computersoftware, som du har brudt plomberingen på. Ved køb af ydelser løber 14 dages fristen fra den dag, hvor aftalen blev indgået. Hvis du ønsker ydelsen leveret før fristens udløb, kan du give dit udtrykkelige, skriftlige, forudgående samtykke til, at leveringen begyndes, og at fortrydelsesfristen stopper, når ydelsen er fuldt leveret. Har du givet dit samtykke til, at leveringen kan gå i gang, og ønsker du alligevel under leveringen at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve rimelig betaling for den del af ydelsen, der allerede er leveret.
Uanset om du har købt ydelser eller produkter, skal du indenfor de 14 dage give os udtrykkelig meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb, på ovennævnte e-mail adresse. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte deltagelse i/modtagelse af eller ved uden videre at returnere købte ydelser/produkter. Produkter skal returneres til os inden 14 dage, og du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med returneringen. Når vi har modtaget det returnerede produkt i ikke-forringet stand, refunderer vi pengene.
Ved køb opnås én licens pr. købte produkt.
Produkter er personlige og må derfor ikke sælges, udlånes, gives væk ellerpå anden måde distribuere produktet uden forudgående skriftlig aftale med Nordic Wildcrafting Academy, ligesom det ikke må bruge helt eller delvist i undervisningsøjemed.
Særligt gældende i forbindelse med Anatomi, Fysiologi og Sygdomslære:
For kurserne gælder at kunden har ret til 18 måneders sparring pr. email. Kunden er som udgangspunkt tilmeldt den eksaminationsdato der ligger tættest på henholdsvis 12 måneder for Anatomi og Fysiologi, og 6 måneder for Sygdomslære. Der kan være op til 2 måneder mindre tilgængeligt. Ønskes de fulde 18 måneders sparring kan en individuel aftale optegnes. En sådan indebærer en udskudt eksamination samt nogle måneders passiv status som kursist uden adgang til sparring først i forløbet. Ønskes en individuel aftale skal kursisten give skriftlig besked senest 14 dage efter købet.
I forbindelse med eksamination gælder at en udeblivelse fra eksamen uanset årsag tæller som et eksamensforsøg. En eksamen der afbrydes undervejs uanset årsag tæller som et eksamensforsøg. En manglende rettidig afmelding til eksamen tæller som et eksamensforsøg. Gebyret for et nyt eksamensforsøg er 1.200 kr inkl. moms. Er der tale om sygdom kan kunden tilbydes en sygeeksamen uden gebyr under fremvisning af lægeerklæring. Ved en ikke-bestået eksamen kan den studerende gå til reeksamen ved næstkommende eksamensdato. I denne situation tillægges eksamensgebyr samt evt. gebyr for ekstra studietid (495 kr. pr mdr inkl. moms). Der er intet loft på antallet af reeksaminationer.
Eksaminationsdatoer samt datoer for evt. sygeeksamen er fastlagt 2 år frem i tiden og kan ikke ændres.
REKLAMATIONSRET FOR FORBRUGERE
Købelovens mangelsregler i forbrugerkøb, herunder den 24-måneders reklamationsfrist, finder anvendelse på køb af produkter. Den 24-måneders reklamationsfrist finder som udgangspunkt ikke anvendelse på køb af tjenesteydelser, så kontakt os med det samme, hvis du oplever problemer.
KLAGEADGANG FOR FORBRUGERE
Er du forbruger, og vil du klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Katrine Ydegaard på ovennævnte e-mail adresse. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
LOVVALG OG VÆRNETING
Aftalen er undergivet dansk ret. Enhver uoverensstemmelse mellem parterne skal afgøres ved Retten i Sønderborg som første instans.